Hvilken rollemodel vil du være for dit barn efter skilsmissen?
Vi er rollemodeller for vores børn – også når vi bliver skilt. Men hvad lærer vores børn egentlig af den måde, vi behandler deres anden forælder på?
Vi taler meget om, at vi som forældre er rollemodeller for vores børn.
De ser på os. På hvordan vi taler til andre mennesker. Hvordan vi håndterer uenigheder. Hvordan vi siger undskyld. Hvordan vi sætter grænser. Hvordan vi behandler dem, vi holder af.
Men det stopper jo ikke, fordi vi bliver skilt. Faktisk bliver vores rolle som rollemodel måske endnu tydeligere lige dér.
For hvad vil du gerne vise dit barn om, hvordan man behandler et menneske, man ikke længere ønsker at være kærester eller gift med?
Hvad vil du gerne have, at dit barn tager med sig fra jer?
Hvad er det egentlig, vi kæmper for?
Når et forældresamarbejde bliver svært efter skilsmissen, kan det hurtigt komme til at føles som en kamp.
En kamp om samvær.
Om ferier.
Om hvem der bestemmer.
Om hvem der har ret.
Om hvad den anden gør forkert.
Og selvfølgelig kan der være vigtige ting, man er nødt til at reagere på. At være en ordentlig rollemodel betyder ikke, at du skal acceptere hvad som helst eller lade være med at sætte grænser.
Men nogle gange kan det være værd at spørge sig selv:
Hvad er det egentlig, jeg kæmper for lige nu?
Er det for mit barn?
Eller er det blevet en kamp om min ret til mit barn?
For der er én vigtig forskel; Vores børn er ikke noget, vi som forældre har ret til.
Vores børn har ret til deres forældre.
Og det perspektiv kan måske godt trigge dig lidt. Især når man står midt i et forældresamarbejde, hvor man synes, den anden opfører sig helt urimeligt.
Men måske er det netop dér, spørgsmålet bliver vigtigt.
Ville du ønske det samme for dit barn?
Prøv et øjeblik at forestille dig dit barn som voksen.
Måske bliver dit barn en dag selv skilt (statistikkerne taler sig eget tydlige sprog) og skal finde ud af at være forælder sammen med et menneske, som det ikke længere ønsker at dele sit liv med.
Hvordan håber du så, dit barn håndterer det?
Hvordan håber du, at de taler til hinanden?
Hvordan håber du, de håndterer vrede, skuffelser og uenigheder?
Hvordan håber du, de taler om den anden forælder foran deres børn?
Og hvis du nu skal være helt ærlig; Er det dét, dit barn ser dig gøre i dag? Ikke fordi du skal være perfekt. Ikke fordi den anden forælder nødvendigvis gør det samme.
Men fordi børn lærer rigtig meget af det, vi gør. Også når det, vi gør, er svært.
Du har kun fjernbetjeningen til dig selv
Jeg bruger ofte billedet af en fjernbetjening i mit arbejde med skilte forældre. For hold nu op, hvor kunne det nogle gange være praktisk, hvis den havde en knap til eksen.
Mute ville sikkert være populær. Men den fjernbetjening findes desværre ikke.
Du kan ikke bestemme, hvordan den anden forælder kommunikerer. Du kan ikke bestemme, hvad han eller hun siger, gør eller prioriterer. Og du kan heller ikke beslutte, hvornår den anden skal forstå det, du selv synes er fuldstændig indlysende.
Du kan påvirke din egen del.
Hvordan du svarer.
Hvilke kampe du går ind i.
Hvordan du taler om dit barns anden forælder.
Hvad du lader passere.
Hvor du sætter en grænse.
Og hvordan du vælger at være forælder midt i noget, der måske er rigtig svært.
Det er ikke det samme som, at ansvaret for samarbejdet kun ligger hos dig.
Et forældresamarbejde består selvfølgelig af to. Men ansvaret for din del ligger hos dig.
Skilsmissen afslutter ægteskabet – ikke forældreskabet
Når vi bliver skilt, kan der være vrede, sorg, svigt og ting, vi aldrig fik en undskyldning for. Det forsvinder ikke nødvendigvis, bare fordi papirerne er underskrevet.
Men der er forskel på det tidligere parforhold og det forældreskab, der fortsætter. Dit barn har stadig en mor. Dit barn har stadig en far. Og uanset hvad du føler for den anden, er han eller hun en del af dit barns historie, identitet og liv.
Derfor har vi som forældre stadig en opgave.
Ikke at være bedste venner.
Ikke nødvendigvis at holde jul sammen eller drikke kaffe ved aflevering.
Men at vise vores børn, hvordan man kan være menneske over for et andet menneske, også når relationen er svær.
Hvordan man kan være uenig uden at gøre den anden til fjenden.
Hvordan man kan sætte grænser uden at bede barnet vælge side.
Og hvordan man kan tage ansvar for sin egen del, selv når man inderligt ville ønske, at den anden gjorde det først.
Så måske er spørgsmålet ikke:
Hvordan får jeg min eks til at samarbejde bedre?
Måske er det vigtigste spørgsmål i virkeligheden:
Hvilken måde at være forælder på vil jeg gerne have, at mit barn lærer af mig?
Er du blevet træt af, at samarbejdet med din eks fylder så meget?
Du behøver ikke vente på, at din eks ændrer sig, før du begynder at gøre noget anderledes.
I mine individuelle samtaler arbejder vi med det, du faktisk har indflydelse på – dig selv, dit barn og din del af forældresamarbejdet.
Så konflikterne kan komme til at fylde mindre hos dig – og dermed også mindre hos dit barn.