Når det handler om mere end bare dig og mig…
Jeg hedder Mette Sommerlund, er mor til tre børn fra to forskellige ægteskaber og arbejder som familie- og skilsmisserådgiver.
Jeg har set og mærket skilsmissen fra begge sider af bordet
Jeg har både mødt skilsmissen, og det den trækker med sig, i mit privatliv men også fra den anden side af bordet som familie- og skilsmisserådgiver i kommunalt regi –samt da jeg arbejdede i Familieretshuset, hvor jeg superviserede jurister i midlertidige afgørelser om samvær & bopæl.
Jeg har mødt mødre med panik i stemmen.
Fædre med armene over kors. (Bare for at være lidt karikeret). Og børn, der mest af alt bare gerne ville slippe for at være “dem midt imellem”.
Jeg har mærket, hvordan det føles, når alt ramler
Det handler ikke om hvem. Det handler om hvordan.
Da jeg blev skilt første gang og igen 9 år senere – stod jeg ikke bare alene som kvinde. Jeg stod alene som mor. Og det var dér, det gjorde allermest ondt.
For når det handler om vores børn, bliver vi sårbare på et helt andet plan.
Og når vi ikke kan blive enige med den anden forælder, så påvirker det ikke kun samarbejdet og vores børns trivsel – det sniger sig ind i alt: søvnen, jobbet, relationerne, selvværdet.
Det føltes som om hele mit liv blev sat i bero, fordi vi som forældre ikke kunne finde ud af det mest grundlæggende:
at være der for vores børn – sammen.
I dag ved jeg, at det betyder noget, hvem vi er forældre med.
Men det betyder endnu mere, hvordan vi selv vælger at være forældre –og hvordan vi tager ansvar, selv når alt føles uretfærdigt og alt for svært.
Det handler ikke om hvem. Det handler om hvordan.
Da jeg blev skilt første gang og igen 9 år senere – stod jeg ikke bare alene som kvinde. Jeg stod alene som mor. Og det var dér, det gjorde allermest ondt.
For når det handler om vores børn, bliver vi sårbare på et helt andet plan.
Og når vi ikke kan blive enige med den anden forælder, så påvirker det ikke kun samarbejdet og vores børns trivsel – det sniger sig ind i alt: søvnen, jobbet, relationerne, selvværdet.
Det føltes som om hele mit liv blev sat i bero, fordi vi som forældre ikke kunne finde ud af det mest grundlæggende:
at være der for vores børn – sammen.
I dag ved jeg, at det betyder noget, hvem vi er forældre med.
Men det betyder endnu mere, hvordan vi selv vælger at være forældre –og hvordan vi tager ansvar, selv når alt føles uretfærdigt og alt for svært.
Første gang jeg blev skilt, var det min beslutning.
Vi var enige om det meste – de praktiske ting var til at håndtere og vi ville det samme for vores to små piger. Men indeni var jeg i stormvejr.
Jeg havde googlet mig halvt ihjel, haft mange søvnløse nætter og havde spekuleret på, hvordan man overhovedet gør… siger det til børnene, hvad med økonomien og alt det med samvær, bolig, regler og følelser?
Det var svært at tage skridtet. Men jeg gjorde det – og trådte ud i det uvisse.
Anden gang blev jeg skilt – uden selv at vælge det.
Det kom som et chok. Tæppet blev revet væk under mig og vi var tæt på at havne i retten. Det var grimt. Følelserne kogte og vreden stod i vejen for alt, hvad vi egentlig ønskede – nemlig at skabe noget godt for vores barn.
Men vi fik talt sammen. På en måde, der gjorde, at vi faktisk landede et rigtig fint forældresamarbejde. Ikke fordi det var nemt, men fordi vi valgte at prøve. For vores barns skyld.
Og fordi vi hver især fandt ud af, hvordan vi kunne samarbejde – uden at være sammen.
ForældreSKABET stopper ikke med ægteSKABET
Uanset om det er første, anden eller femte gang, vi bliver skilt – så er der én ting, der ikke må ryge i svinget: vores ansvar som forældre.
Vi kan have været igennem alt muligt. Utroskab. Mistillid. Sår, der stadig bløder. Det gør ondt. Det er svært. Og det er ikke altid, vi har lyst til at samarbejde.
Men det er vores opgave. Ikke at være enige om alt – men at gøre vores bedste for at skåne dem, der ikke har valgt det her. Nemlig børnene.
De kan godt tåle, at vi bliver skilt. Men de kan ikke tåle alt det gift, der flyder mellem os forældre.
Det er derfor, jeg gør det, jeg gør.
For at støtte dig som forældre i at finde fodfæste midt i kaos.
For at genskabe kontakten – eller hjælpe med at navigere i en hverdag, hvor kontakt ikke er mulig.
Og for at minde os om, at vi ikke skal være perfekte.
Men vi skal tage ansvar.
Med støtte og sparring bliver det muligt at…
Få hjælp til at finde ro, retning og næste skridt – både når I/du står midt i bruddet eller når det hele er gået i hårdknude.
Få støtte til at samarbejde – også når I er uenige eller bærer på svære følelser. Fordi I stadig er forældre sammen.
Fra struktur i hverdagen til vigtige samtaler – du får redskaber, der hjælper dig (og jer) her og nu.
Når I taler sammen, uden altid at tale forbi hinanden, bliver det nemmere at finde løsninger – og mindre opslidende.
Til dig, der måske står alene i beslutningerne lige nu: Du får støtte, indsigt og klarhed til at stå autentisk som forælder.
Børn kan godt tåle vi bliver skilt– men de kan ikke tåle, at voksne glemmer dem midt i skilsmissen.
En klient siger;
“Stort tak for de timer, du har brugt sammen med mig online. Det var fantastisk med et kærligt spark til at finde sprækker til mig selv, blive lyttet til og få lidt ‘alenemor’-sparring. Det er dejligt at tale med en person med egne erfaringer – det giver en anden forståelse for de udfordringer, man kan stå med. Jeg kan kun anbefale andre at gøre brug af Mette.”
Det hele begynder med os selv!
Min mission er at hjælpe mødre, der er skilt fra både kernefamilien og den sammenbragte familie.
At støtte dem i at finde deres egen vej og skabe en familieform, der giver mening – for dem og deres børn.
Vi har kun ét liv. Og det skal vi have det godt i.
Det nytter ikke at gå på kompromis med vores liv, vores hverdag og de relationer, vi omgiver os med. Men det handler også om at vide, hvad vi går ind til. Hvis vi en dag ønsker at indgå i en sammenbragt familie igen, er det afgørende, at vi forstår dens og vores egne dynamikker – for de ser vidt forskellige ud fra familie til familie.
Og statistikkerne taler deres tydelige sprog: Kun 1 ud af 4 sammenbragte familier bliver sammen.
Hvis vi ikke selv ved, hvad vi vil, og hvad der er bedst for os og vores børn, kan vi ikke forvente, at en ny familie bliver svaret.
Det kræver indsigt, viden og forståelse for, hvilken familieform der faktisk passer til os. Og det starter med at kigge indad, før vi kigger fremad
CV
I den mere faglige ende af mit CV er jeg uddannet professionsbachelor (pædagog), været ansat i det kommunale og arbejdet med familie- og skilsmisserådgivning siden 2010, ansat ved Familieretshuset, hvor jeg superviserede jurister samt online rådgivning til borgere. Herudover en del kurser.
Og så er jeg mentor;
Igennem 2 skilsmisser med 3 børn har jeg været igennem hele følelsesregistret, på godt og ondt, og har mærket hvordan det er at stå og føle sig ensom og magtesløs, men også empowered af at ville finde min vej til den familie, jeg ønsker at leve i og være den forældre, jeg kunne se i øjnene.
Som mentor trækker jeg på mine egne erfaringer med skilsmisser, delebørn, familieformer og personlig udvikling, hvilket giver mig en unik indsigt i de processer, jeg vil kunne guide dig igennem. Jeg tilbyder dig derfor ikke blot faglig rådgivning, men støtte, opmuntring og hep uden fordømmelse, til at finde jeres fælles vej, som forældre.
Min tilgang er helhedsorienteret – med fokus på at støtte forældre i at skabe varige og selvstændige forandringer i deres forældresamarbejde, så de føler, de selv har styringen – og deres børn får lov at trives midt i det.
Der skal to til en krig – men det kræver én at skabe forandring
Forandring kan kræve mod.
Men forandring sker ikke, hvis du sidder afventende. Du kan ikke ændre den anden, men du kan vælge, hvordan du træder ind i samarbejdet.
Og det er dér, det starter.
Er du i tvivl om, hvordan du kommer videre?