

Jeg har altid interesseret mig for familier. Og hvordan vi som mennesker fungerer- særligt blandt hinanden. Jeg er nysgerrig og blev i skolen kaldt for “Spørge-Jørgen”. Det kan selvfølgelig både opfattes postivt og negativt, men jeg har med mine mange års erfaring som familieterapeut fundet et passende niveau.
I dag ser jeg mine spørgsmål blive brugt som en hjælp til at reflektere over egne løsninger for dig, dit barn og din familie.
Jeg er et handlende væsen. Det betyder, at jeg gør mit allerbedste for, at du efter en session med mig, går ud af døren med en opgave. Det kan være en opgave, som du skal tænke over, nogle øvelser du skal afprøve eller noget I som forældre skal afprøve indtil vi ses igen. Igennem min karriere er det også de evidensbaserede metoder og det kognitive islæt, der præger mit teoretiske fundament og som har min interesse.
Selv er jeg beriget med 3 skønne børn, fraskilt og lever i en COLA familie (Couples Living Apart).
Relevante uddannelser og kurser
- Pædagog (professionsbachelor), Aarhus
- PMTO- terapeut (Parent Management Training- Oregan) v. Servicestyrelsen/VIA
- Back2School- terapeut v. Center for psykologisk behandling af børn og unge (CEBU)
- Madmentor v. Marie Steenberger
- Overspisningsmodul v. Morten Elsøe & Anne Gaardmand
- Kursus i ACT (Acceptance & Commitment therapy) v. Rikke Kjelgaard
- Jeg har siden 2010 arbejdet med familiebehandling. Lige fra familier, som har brug for en ekstra støtte i hverdagen til de mest sårbare og udsatte familier – både i kommunalregi og senest som Børnesagkyndig ved Staten.