'Bonus uden filter' – Et fællesskab for kvinder i sammenbragte familier
DER ER STADIG PLADS TIL DIG – skriv en besked til mig🌸
Til dig som er mor og evt. bonusmor – og lever i en sammenbragt familie.
Det er både fantastisk og enormt svært at leve i den sammenbragte familie- uanset om I bor sammen eller hver for sig. Kan du genkende det? Du er ikke alene.
‘Bonus uden filter’ er skabt til kvinder som dig – kvinder, der længes efter et trygt rum, hvor vi kan dele vores sejre og frustrationer, få støtte og inspiration og finde vejen til at leve, ikke bare overleve, i vores familie.

Genkender du følelser og tanker som disse?
- Jeg føler mig ofte ensom og forkert med mine følelser.
- Jeg prøver så hårdt, men føler mig stadig udenfor i min egen familie.
- Jeg tvivler på, om jeg gør det godt nok for mine egne børn og bonusbørn.
- Jeg føler mig som gæst i mit eget hjem.
- Jeg er jaloux på min kærestes børn.
- Jeg bekymrer mig om nogensinde at skabe den familie, jeg drømmer om.
Hvis du nikker genkendende til nogle af disse tanker, er ‘Bonus uden filter’- fælleskabet præcist, hvad du har brug for.
Hvad kan du forvente?
Jeg har skabt Bonus Uden Filter, et fællesskab, hvor vi mødes 4 gange. Indholdet afhænger af, hvad der er behov for.
Der er plads til max. 7 kvinder! Dette for at skabe et trygt og fortroligt sted.
Hver gang vil der være plads til korte oplæg, refleksion og fælles erfaringsudveksling.
Her er et indblik i de emner, vi kan tage fat på:
Det nye landkort: Hvordan fungerer en sammenbragt familie?
Lær, hvorfor den sammenbragte familie kræver nye perspektiver og relationer.De svære følelser: Forstå og håndter dem
Få indsigt i de komplekse følelser som fx. jalousi, irritation og skam – og hvad du kan gøre ved dem.Værdier og opdragelse: Hvad kan vi justere – og hvad er vilkår?
Hvordan navigerer du i forskellige opdragelsesstile og skaber fælles fodslag med din partner?Find dig selv i kaosset: Skab balance og overskud
Prioriter dig selv og skab ro midt i hverdagens mange krav.

Hvorfor deltage i en gruppe?
Når vi deler vores oplevelser og følelser i en gruppe, opdager vi, at vi ikke er alene – og det kan være den første nøgle til forandring.
‘Bonus Uden Filter’ giver dig et trygt fællesskab, hvor du kan dele, lytte og lære sammen med andre, der forstår din situation. Det er også vigtig at understrege, at det ikke er en brok-klub, men et sted, hvor du får skabt klarhed i kaosset.
Genkendelse og støtte fra andre kvinder i samme situation.
Konkrete redskaber til at håndtere de svære følelser.
Nye perspektiver og inspiration til at håndtere det, du står i.
Et trygt fællesskab, der løfter og styrker dig.
Din investering
Vigtige datoer
Tilmelding
Intropris: 390 kr. for hele forløbet. Prisen inkluderer 8 timer i alt, korte oplæg fra Mette Sommerlund og fællesskab med andre i lignende situationer. Det koster derfor det samme som en kop kaffe i timen- hos mig er kaffen blot gratis:)
Opstart: Det foregår i Kolding. Første gang er onsdag d. 26. februar 2025. Efterfølgende datoer: Tirsdag d. 18/3, onsdag d. 23/4 & tirsdag d. 27/5 2025. Alle gange fra kl. 18.30-20.30.
Tilmelding: Din plads er sikret, så snart betalingen er gennemført. Efter din tilmelding modtager du en bekræftelse og yderlige oplysninger. HUSK at betale for at sikre din plads.

Hvem er jeg?
Jeg hedder Mette Sommerlund og ved, hvordan det kan føles at stå midt i livet i en sammenbragt familie. Efter to skilsmisser og tre børn har jeg selv mærket både op- og nedturene. Min historie har lært mig, at det er muligt at finde en vej, der føles rigtig – uden at gå på kompromis med sig selv.
Vil du vide mere? Læs min historie her.