Nytårsforsæt

  • mettes 
2018

Jeg fik besøg af en gammel ven i nat.

Som så mange andre nætter, drømte jeg i nat. Denne gang bestod drømmen af noget, der har været gemt væk i længere tid; følelsen af ikke at være god nok- ikke at slå til- ikke at kunne finde ud af noget.

Disse følelse var engang min usynlige ven.

Bizart, når jeg tænker over, hvilke negative tanker, de var. Men alligevel meget naturlige og trygge for mig.

Det var mere trygt at have disse tanker. De var blevet en del af min usynlige identitet og kunne, troede jeg, hjælpe mig med at afværge ubehagelige oplevelser.

Vennen, altså tankerne, hjalp mig gennem min frygt, når noget blev for svært. Den gav mig gode råd. Blandt andet at afbryde forbindelsen mellem hjerne og kroppe, få mig til at søge trøst i maden, at spise for at dulme mine følelser.

Dette gjorde desværre kun, at skammen over ikke at kunne slå til, blev større.

Men det var en hemmelighed. Udadtil, i verden, havde jeg styr på det.

Drømmen er et bevis på, at der vil være øjeblikke, hvor gamle vaner får overtaget. En påmindelse om, at det er en hård kamp at blive på sporet.

Jeg vågnede heldigvis op her til morgen med en bekræftende stemme og sidder nu i min sofa med et ekstra skud energi.

For det er jo lige præcis, derfor jeg blev selvstændig som Madmentor™:

At kunne hjælpe kvinder, som i årevis har kæmpet med deres krop- ligesom jeg selv.

At finde følelsen af at kunne mestre ”sig selv”.

At få følelsen af, at være god nok – Jeg er ok og har en plads ligesom de andre- uanset størrelsen på min krop.

At genopdage kroppen, som faktisk skal betragtes som en god ven.

At kunne forene den ydre sandhed med den indre. Få skabt harmoni mellem tanker, følelser og identitet.

At kunne slippe skammen og den ensomhed, det kan være at leve med en hemmelighed, der i den grad kan styre dig.

Tag i aften; nytårsaften.

Jeg tror måske godt, du kan forestille dig, hvordan det er at være inviteret til en fest, hvor ”den lille sorte” næsten er en uskreven regel.

Min nytårsaften har ikke altid fået den bedste start;

Tankerne omkring påklædningen kunne begynde dagevis før den store aften. Den lille sorte. Kjolen. ”Lille” fandtes (og findes) ikke i mit skab og ja kjole, gik jeg helst ikke med, for så skulle den være tre numre større, for at man ikke kunne se min mave og så kom jeg til at ligne et telt.

Puha, jeg bliver helt træt af at tænke på de forklaringer, skamfulde undskyldninger jeg kunne sidde og fylde min hjerne med. Det skabte modreaktioner inde i mig og en forstærket følelse af ikke at være god nok, at passe ind.

Denne følelse blev lindret i nogle minutter, mens jeg af egen selvkærlighed, troede jeg, spiste chokolade og drak min sodavand under dynen foran fjernsynet. En ond spiral, jeg levede i, i mange år. Alt for mange år.

“At komme ud på den anden side”, kan lyde næsten helt religiøst. Det er det ikke. Det er hårdt arbejde.

For første gang siden jeg var teenager, skulle jeg tage kontakt til en hadefuld ven. Min egen krop. Og det er det bedste, jeg har gjort.

Et Nytårsforsæt for mig som Madmentor™ i år er, at få lyskeglen drejet over mod alle de unge mennesker, som går og har hadefulde tanker og følelser omkring egen krop.

Tænk sig, hvis de ikke skal gå i flere år og have hadefulde tanker som deres tryggeste ven?

At få dem til at stoppe op og tage deres krop alvorlig og ikke lægge diverse filter ud over sig, for at komme til at passe ind?

Nytårsforsættet i år: at få skabt et nyt filter.

Et filter, som er helt ægte og som ser forskelligt ud alt afhængig af, hvem der tager en Selfie. Fællesnævneren for det nye filter; at alle filtre er accepteret og passer ind.

2018 loading
2018 loading

Første skridt er hos os, som forældre;

Vær opmærksom på den måde, du taler om dit madindtag; At du ikke gud nåde trøste dig, skal ud og løbe 20 km efter at have spist slik.

At der ikke er usund og sund mad, men usunde og sunde madvaner.

Vær opmærksom på, hvordan du taler om din krop; Vis dine børn, særligt teenageren, at kroppen og dens udseende ikke er altafgørende for, hvordan man har det eller hvilken status, man opnår i de sociale kredse.

Og ja, jeg ved det kan være svært- og nogle gange kan det kræve hjælp at få brudt sine mønstre og sætte sig selv fri af skamfølelsen og den selvlede, der følger med.

Jeg vil mere end gerne hjælpe dig – og din teenager gennem konkrete redskaber, diverse øvelser og vidensdeling. Som Madmentor™ er jeg din coach, rådgiver og mentor.

Jeg tilbyder blandt andet et Familieforløb med afsæt i madmentor-redskaber og familievejledning.

Læs mere https://mettesommerlund.dk/familieforloeb/.

Godt nytår til jer alle!

Summary
Nytårsforsæt
Article Name
Nytårsforsæt
Description
Få følelsen af, at være god nok – Jeg er ok og har en plads ligesom de andre- uanset størrelsen på min krop. Genopdag kroppen, som faktisk skal betragtes som en god ven. Foren den ydre sandhed med den indre. Få skabt harmoni mellem tanker, følelser og identitet.
Author
Publisher Name
Mette Sommerlund Madmentor & Familievejleder
Publisher Logo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.